Betalingsmodeller for spisning i restauranten
Der er 3 modeller for betaling af spisning i restauranten:
Månedspension
Beboere, som ønsker at spise i restauranten hver dag, kan tilmelde sig denne ordning. Disse beboere vil blive opkrævet kr. 2.035 pr. måned i 12 måneder. Beløbet opkræves forud via betalingsservice.
Spisebilletter
Alle er pligtige til at aftage 15 spisebilletter pr. måned i 11 måneder om året, med mindre man er tilmeldt månedspension eller frikøbsordningen eller er flyttet ind før 1996. Alle beboere i en husstand skal være tilmeldt samme ordning.
Man vil blive opkrævet kr. 1.364 for spisebilletter i årets første 11 måneder, og opkrævningen sker forud via betalingsservice.
Spisebilletterne leveres inden den 1. i hver måned i beboernes postkasse. Der leveres dog ikke spisebilletter i december måned, som så er årets "fri-måned". Er der behov for ekstra spisebilletter, kan disse købes i restauranten. Pris kr. 1.364 for 15 spisebilletter, som opkræves via månedsregningen.
Ekstra spisebilletter kan alene købes af de beboere, der har valgt denne ordning eller er på månedspension. Spisebilletter skal benyttes i det år, de er købt, og kan ikke bruges det følgende år.
Ekstra spisebilletter købt i december kan benyttes til og med den 10. januar i det følgende år.
Spisebilletter kan man også benytte som betaling for sine gæster under forudsætning af, at man selv deltager i måltidet. Alle måltider skal være bestilt mindst 2 dage forinden ved aflevering af spisebilletter eller ved tilmelding via hjemmesiden.
Frikøb
Beboere, som ønsker at benytte denne ordning, vil blive opkrævet kr. 633 forud i 12 måneder pr. år. Opkrævning sker forud via betalingsservice. Beboere på denne ordning kan købe enkeltmåltider for kr. 98 jævnfør den til enhver tid gældende prisliste.
Enkeltmåltider skal også bestilles mindst 2 dage før.
Ændring af ordning
Ønsker en beboer at skifte mellem de 3 ordninger, kan der skiftes med 1 måneds varsel til udgangen af et kalenderår. Ændringer skal meddeles til administrationen.
I uforudsete situationer kan ændringer ske med kortere varsel efter indstilling fra køkkenchefen til administrator, som sammen med de beboervalgte bestyrelsesmedlemmer træffer afgørelse.
Øvrige køb i restauranten/kiosken
Alle køb i restauranten/kiosken registreres i kasseapparatet, og fremgår af den regning, som beboerne vil modtage i postkassen i begyndelsen af hver måned. Regningen vil efterfølgende blive opkrævet via betalingsservice i begyndelsen af den efterfølgende måned.
Smørrebrød og anretninger, store som små, kan købes mod forudbestilling.
Spørgsmål eller rettelser til månedsregningen skal rettes til køkkenchefen.